Åbn i nyt vindue   Prøver

Her har du  - sort på hvidt - hvad der gælder om den nye 10. klasses prøve

BEKENDTGØRELSE OM FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE PRØVER MV. OG OM KARAKTERGIVNING I FOLKESKOLEN



I medfør af § 14, stk. 8, og § 18, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 6. september 1999, fastsættes:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

   § 1. Folkeskolens afsluttende prøver har til formål at give eleverne mulighed for at opnå en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig de kundskaber og færdigheder, der er angivet i bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder.
   Stk. 2. Prøverne skal i videst muligt omfang afspejle det daglige arbejde i undervisningen. Skolerne sørger for, at de tilladte hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, er til rådighed ved prøveafholdelsen.

   § 2. Folkeskolens afsluttende prøver afholdes i maj-juni prøvetermin og i december-januar prøvetermin, jf. dog §§ 35-36.

   § 3. Undervisningsministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for de skriftlige prøvers afholdelse og tidsrammen for de mundtlige og praktiske prøvers afvikling.

   § 4. Skolens leder er ansvarlig for, at prøverne afholdes efter gældende bestemmelser.

Kapitel 2

Indstilling og anmeldelse

   § 5. Ved afslutningen af 9. klassetrin kan en elev indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, jf. dog § 6. Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig del og en eller flere skriftlige dele, er folkeskolens afgangsprøve først aflagt, når eleven har gennemført alle dele af prøven.
   Stk. 2. En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleår. Undervisningens indhold skal opfylde kravene til prøven. Skolens leder afgør, om eleven opfylder betingelserne.
   Stk. 3. Ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere kan en elev i hvert af fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin, jf. dog § 6. Det er en betingelse, at eleven efter 7. klassetrin har fulgt undervisningen i et omfang, så undervisningens indhold opfylder kravene til prøven.
   Stk. 4. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev, der har modtaget undervisning i henhold til folkeskolelovens § 8, stk. 1-3 og stk. 4, indstille sig til 10.-klasse-prøven i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller i de fag, som eleven herudover ønsker at aflægge prøve i. En elev kan dog kun indstille sig til prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i faget i det pågældende år. Skolens leder afgør, om eleven opfylder betingelserne. Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig del og en eller flere skriftlige dele, kan de enkelte dele af prøven afsluttes hver for sig.
   Stk. 5. Indstilling til 10.-klasse-prøven er ikke betinget af, at eleven har aflagt folkeskolens afgangsprøve. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev indstille sig til folkeskolens afgangsprøve, jf. stk. 1-3, og afgangsprøven i faget latin i maj-juni prøvetermin, jf. dog § 6.
   Stk. 6. Afgørelse om, hvorvidt en elev ønsker at indstille sig til prøve eller ej træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, og skolen. Skolens leder afgør, om betingelserne er opfyldt. Elevens indstilling sker senest 7 kalenderdage før første skriftlige prøvedag.

 

§ 41. Prøven er skriftlig og mundtlig, jf. dog § 5, stk. 4.
   Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelsen gives der 3 timer. Eleven skal i overensstemmelse med opgaven kunne udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, der i det væsentlige er sprogligt korrekt. Der gives en karakter.
   Stk. 3. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter.
   Stk. 4. Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat tekstudvalg på 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video.
   Stk. 5. Prøveoplægget består af skrevet og talt tysk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 21/2-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og være ukendt for eleven.
   Stk. 6. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger og tage notater.
   Stk. 7. Prøven foregår på tysk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig klart, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt. I vurderingen indgår elevens kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Der gives en karakter.