Åbn i nyt vindue    Skriftlig     Prøver 

Stile 1999   -  en censors vurdering 

 Emnerne

Opgave 1: Teksten er lige præcis passende til at inspirere, og den giver nogle få, vigtige gloser. Illustrationerne er ren inspiration og kan ikke bruges til noget i øvrigt.

Opgaveformuleringen: Emnet er glimrende og valgt af 45 %. Det at ’beretningen skal stå som en artikel i ….’ osv , er opfattet på forskellige måder: De fleste lader som ingenting og skriver bare en Bericht, og den kan da godt stå i en Schülerzeitung! Andre , bl.a. EDB-skribenter, stiller beretningen op i spalter for at vise at det er en avisartikel, atter andre markerer på anden vis at der er implicitte tyske læsere, ’Hallo, Leute’ o.l. Jeg har lagt mere vægt på at fx danske begreber fx blev forklaret, så tænkte tyske jævnaldrende ville kunne få udbytte af at læse ’artiklen’, ligeledes at indholdet er mere generelt og ikke ’for’ privat’.    Men egentlig synes jeg formuleringen kunne have været mere præcis.

Opgave 2: Illustrationen er utrolig flot. Teksten kan synes for lang, men de fleste elever bruger den med omtanke. Emnet er besvaret af 41 %, og mange gør det rigtig godt. Det viste sig, at en del elever faktisk havde været med i Berlin (elever fra Sønderjylland), og jeg blev således selv godt oplyst gennem læsningen.

Opgaveformuleringen er udmærket. Meget præcis, - og alle elever følger den.

 Opgave 3: Kun 14 % valgte denne opgave . Mest drenge! Det store billede er helt fantastisk. Igen en opgaveformulering der er ligetil og ikke kan misforstås. Også en inspirerende tekst.

Vurdering

Min vurdering af årets stile bærer præg af at de fleste stile er fra skoler tæt ved den tyske grænse. De fleste elever har tydeligvis et andet kendskab til det tyske sprog end deres kammerater længere fra grænsen.

En del elever har tysk som modersmål, og her er selvfølgelig ordforråd, syntaks og grammatik på plads. Med hensyn til det grammatikalske har jeg dog bemærket at mange dativformer er blevet til akkusativ, dog ikke i faste udtryk. Er dativ mon langsomt på vej ud af talesproget ?? Derimod er der masser af stavefejl i ’tyskernes’ stile.

En stor gruppe elever fra de sydlige skoler, hvis modersmål ikke er tysk, har meget tysk sprog i sig, mange ideomatiske udtryk og en god syntaks. Men det grammatiske halter ofte.

Og så er der selvfølgelig. – også i det område af fædrelandet - mange elever der ikke har noget specielt forhold til tysk og altså skriver lige så godt eller dårligt som alle andre.

I øvrigt er det ikke mindre tidskrævende at vurdere de ’tyske’ tyske stile. De er ofte længere (!), og man skal være opmærksom på at man ikke vurderer deres besvarelser hårdere end de ’danske’ elevers. Der kan være meget sjusk i deres stile, fx stavning, tegnsætning, men de skal så sandelig belønnes for de mange kvaliteter!

Men dejligt er det at læse noget godt, nutidigt tysk, og få lov til at give rigtig mange høje karakterer. Og så sidder man jo og spekulerer på, hvad man kan gøre for at få sine egne elever til at skrive lidt mere flydende, lidt mere ’rigtig tysk’.

 EDB-stilene er generelt lange, men virker mindre gennemrettede end de håndskrevne. I disse stile fremstår det generelle problem ekstra tydeligt. at alt for mange elever ikke bruger tid nok på at rette, eller ikke har en metode. Det er vigtigt at eleverne træner også den del af skriveprocessen.

 Her er lige et par ’blomster’:

Det er fedt at være på musikfestival: Wir rufen und hüpfen und sind zerbrechlich (skøre), især når Lars Lilholt synger sin: Beruf es Liebe!

Wir waren in Brückenbau (Og så er de jo væk en måned, og det er måske en af forklaringerne på at vi ikke når så langt som vi gerne ville!!)

Men 10. klasserne har engageret i mangt og meget på skolen: ’Wir sollten dieses Jahr Boden passen’

PS: Der er elever der på besvarelsen skriver deres navne meget utydeligt, og i nogle tilfælde er navnet ikke identisk med navnet på karakterlisten (kælenavn, mellemnavn…). Også en enkelt karakterliste var håndskrevet - og ikke ligefrem skønskrift!

PPS: Der er alt for mange elever der vælger det skriftlige fra. (jrf. censorudsagn fra ’98)